Kultur på Recept

Her kan du læse om Kultur på Recept og blive klogere på både indhold, målgruppe og formål.

Hvad er Kultur på Recept?

Kultur på Recept er et kulturtilbud under Herning Kommune, der er skabt for borgere, der har en psykisk sårbarhed inde på livet. Det kan være stress, angst eller depression. Vi arbejder med den målgruppe som er sygemeldte, ledige eller i risiko for at blive det. 

Formålet er, at man sammen med en lille gruppe andre i samme situation som sig selv, vil få et afbræk og et pusterum i hverdagen. 

Man kan vælge forløb efter egen personlig interesse.

Alt efter hvilken institution man vælger, vil forløbet være enten 10 eller 15 uger. Du mødes en eller to gange om ugen med højst 7-11 andre deltagere til en fastlagt aktivitet.

Man har fast base på kulturinstitutionen.

Selvom man har fast base på kulturinstitutionen, så vil man blive inviteret med på ture ud af huset. Her følges man med sin gruppe, og transport og eventuelle indgangsbilletter er betalt.

Det er 100% gratis at deltage i forløbene.