"En rolig nat"

Her kan du læse mere om projektet "En rolig nat - også for demente og hjerneskadede".

Når velfærden skal være innovativ, kan svaret også være en sammenrullet, forvasket dyne.

Det viser erfaringer fra Herning, hvor ergoterapeuter har udviklet en ny måde at lejre borgere.

Projektet handler om en ny metode til at lægge borgere, der er ramt af demens, i seng - og metoden viser så stort potentiale, at både Helsefonden og Ergoterapeutforeningens Praksispulje nu har bevilget penge til arbejdet for at få den udbredt.

"Den kropsafgrænsede lejringsmetode" kaldes projektet, der er særlig velegnet til svært demente mennesker og borgere med andre funktionsnedsættelser, der påvirker sanseapparatet og kropsfornemmelsen.

Opfindelsen går, kort fortalt, ud på at man ruller tre til fire dyner sammen, og placerer dynerne rundt om den liggende person.

Dermed oplever borgeren en behagelig og tryg fornemmelse, der gør det lettere at falde til ro.

I mange tilfælde kan metoden erstatte en særligt tung, og kostbar, dyne med plastikkugler. Faktisk virker metoden allerbedst med forvaskede dyner med kunststoffyld, idet de er nemmest at rulle fast.

I efteråret 2015 starter et pilotprojekt, hvor fem plejecentre i Herning Kommune bliver undervist i metoden. Det drejer sig om plejecentrene i Sunds, Aulum, Sørvad, Snejbjerg og Sdr. Felding.

På denne side kan du finde en pjece med kort introduktion til projektet, ligesom det undervisningsmateriale, der er udviklet til projektet, kan downloades.

Foedder BeskaaretTegning: Eva Krøll

Kontaktinfo

Ulla Brit Hansen
Ledende terapeut
Tlf.: 96284054
Mobil: 51321344
Send e-mail til vhsuh@herning.dk

Christina Hjelm Jakobsen
ergoterapeut
Tlf.: 96284333
Send e-mail til vhscn@herning.dk

Helle Fjederholt Espersen
Ergoterapeut
Tlf.: 96284333
Send e-mail til vhshe@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

 

En rolig nat - pjece

Her kan du læse en pjece med en kort introduktion til projektet.

En rolig nat - pjece