Lillelund Engpark

En sti, eng, vandhuller og nogle får. Det finder du på Lillelund eng overfor Herning Svømmehal. Om få år kan der være søer, stier, shelters og legebakker.

Lillelund Engpark er et projekt, der først og fremmest handler om at lave nogle kunstige søer. Søer, hvor store mængder regnvand kan ledes hen. Det er noget, vi er nødt til at gøre.

Vores klima forandrer sig. Vi kan forvente flere skybrud og mere regn i årene, der kommer. Vand, som helst ikke skal oversvømme veje, haver eller kældre.

En park for folk og firebenede, fugle og fisk

Men hvorfor ikke gøre en dyd ud af det nødvendige? Når vi nu alligevel graver bassiner til regnvandet, hvorfor så ikke bruge den jord, vi graver væk, til at lave nogle legebakker? Bakker, du kan cykle på med din mountainbike, kælke på om vinteren eller bare udforske, fordi det er sjovt og sundt.

Hvorfor ikke udvide den sti - Hjertestien - som allerede findes i området til glæde for hundeluftere, motionsløbere og andre friluftsmennesker? Og hvad med en cykelsti? Shelters, hvor du kan overnatte? 

Det er, hvad projekt Lillelund Engpark handler om.

Projekt Lillelund Engpark

Se vores film om Lillelund Engpark

Se vores lille præsentationsfilm der viser, hvordan vi drømmer om, at Lillelund Engpark skal udvikle sig.

Projekt Lillelund EngparkSe filmen her