Projekt Blå Fisk

Vil du svømme i det, du hælder i risten? Det er slogannet for projekt Blå Fisk. Projektet skal få beboerne i Haderup til at undgå at hælde spildevand i afløbsristene.

Som et forsøg er der nu malet små blå fisk ved 260 udvalgte afløbsriste i Haderup by.

Fiskene findes ved de riste, som løber direkte ud i naturen. Det er Herning Kommune og Herning Vand, der står bag projektet, og formålet er ganske enkelt at få beboerne til at undgå at hælde spildevand i de afløb, som løber ud i vores vandløb. 

Haderup er særligt udvalgt

Haderup er valgt, fordi det er et af de områder i Herning Kommune, der er fuldt ud separatkloakeret. Det vil sige, at der både findes kloak til spildevand og kloak til regnvand.

5 ting du kan gøre lige nu

  1. Huske, at risten med blå fisk kun er til regnvand
  2. Aflevere rester af maling, kemikalier og olieprodukter på genbrugspladsen
  3. Vaske din bil ved en vaskehal
  4. Rense dit tag, dine fliser og dine havemøbler med rent vand uden brug af miljøfarlige kemikalier
  5. Bruge vasken eller toilettet til sæbevand

Vi håber, at kampagnen i Haderup har en effekt. Hvis der bliver taget godt imod forsøget, kan de blå fisk sprede sig til flere byer i kommunen.

dekorativt billedde

Kontaktinfo

Søren Brandt
Klimatilpasningskoordinator
Tlf.: 96288049
Mobil: 30943792
Send e-mail til ngosb@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.