Tilbage

Musikalske stjerner indtager Torvet i Herning 11.april

Der vil blandt andet være elektriske guitarer, fransk chanson, jazz-ballader og hiphop, når Off Road Kulturfestivalen åbner i Herning 11.april med marathon-koncert på Torvet
07. februar 2017

Torvet Visualisering Edit

En otte timer lang rytmisk koncert vil tirsdag 11. april indtage Torvet i Herning.

Marathon-koncerten er ét af omdrejningspunkterne på en magisk og festlig dag, der markerer åbningen af Off Road Kulturfestival.

Under overskriften "Tæt på Magien", vil hele bymidten blive inddraget til kulturaktiviteter, hvor man kan høre, føle, smage, se og opleve kultur.

I denne uge kan sløret så løftes for de første musik-navne, der skal underholde og berige gæsterne på dagen.

Blandt navnene er danske Clemens (hiphop), Electric Guitars (rock), Erann DD (pop), og Karen Mukupa (reggae/dancehall) og trioen Uffe Steen/Benjamin Koppel feat Al Agami.

Også en række internationale musikere vil træde op på scenen og bidrage til festen. Det gælder blandt andet den britiske jazz-sangerinde Jordan Jackson, den franske chanson-duo Claude Chichon & Emir, den bosniske folkemusiker Damir Imamovic og det nordiske PLAY!Ground Live-jazzorkester

Hele koncerten vil foregå på Torvet i Herning, der i dagens anledning bliver overdækket med to enorme sejl.

Off Road festival-åbningen er en del af programmet for Aarhus 2017, og er ét af programmets store Fuldmåne-events. Med kulturbyens motto "Rethink" i baghovedet, har overskriften for den store koncert på Torvet været en gentænkning af det rytmiske koncert-format.

- Det er lykkedes at sammensætte et meget spændende musik-program, der sætter en tyk streg under, at vi gentænker, hvordan en koncert foregår. Når jazz, bosnisk folkemusik, rock'n'roll og musik til børnene kan dele en scene, viser vi virkelig bredden og styrken i rytmisk musik. Det bliver en helt igennem unik oplevelse, og jeg er sikker på at vi får en helt fantastisk dag, siger Johs. Poulsen, formand for Kultursamarbejdet i Midt-Vestjylland samt Kultur- og Fritidsudvalget i Herning Kommune.

Musikprogrammet vil senere blive udvidet med flere musiknavne, blandt andet det hovednavn, der skal spille til sidst.

Foreløbig liste over musik-navne ved Off Road-åbningen:

 

På scenen vil være et husorkester på 8 personer, der spiller med følgende solister:

Clemens

Uffe Steen/Benjamin Koppel feat Al Agami (LADO/DK)

Erann DD

Jordan Jackson (UK)

Karen Mukupa (ZAM/DK)

 

Derudover er følgende bands og artister på scenen:

Sofie Østergaard

Mek Pek Trio

Electric Guitars

Claude Chichon & Emir (FRA)

PLAY!GROUND live (NORDIC)

Damir Imamovic (BIH)

Off Road Kulturfestival

Off Road Kulturfestival løber fra 11. april til 6.maj. Det er den fjerde kulturfestival arrangeret af Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland, og den vil foregå i alle syv medlemskommuner: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Lemvig.

Off Road Åbning - Tæt på Magien:

Åbningen af Kulturfestival Off Road foregår i Herning bymidte 11.april. Åbningen vil byde på magiske og kulturelle oplevelser i hele bymidten, herunder en lang række kulturelle indslag i byens "hemmelige" rum, de steder der er lidt "Off Road", i forhold til hvor folk normalt opholder sig.
Off Road Åbningen er støttet af Aarhus 2017, Herning Kommune og Kultursamarbejdet Midt- og Vestjylland

Kontaktinfo

Johs. Poulsen
Formand Kultur- og Fritidsudvalget
Mobil: 20103387
Send e-mail til byrjp@herning.dk

Pia Trab Worm
Kulturkonsulent
Tlf.: 96288634
Mobil: 51189094
Send e-mail til bekpw@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.